Se mere om Gasolin og Kim Larsen >>>

Gasolin´s danske albums

Historien om gasolin´s plader  indland og udland og film

Historien om Kim Larsen

Gasolin' var en dansk rockgruppe, der blev dannet i 1969 og eksisterede ni år frem. Gruppen bestod af Wili Jønsson, Franz Beckerlee, Bjørn Uglebjerg - senere erstattet af Søren Berlev - og Kim Larsen som forsanger.

Gasolin' blev 1970'ernes absolut mest populære danske rockorkester, og både plader og koncerter solgte i et hidtil uset omfang. Orkesteret forsøgte flere gange at skabe et internationalt gennembrud, men succesen rakte kun til de øvrige nordiske lande. Gasolin' er et af de mest legendariske bands i dansk rockmusiks historie, og bandet har nærmest fået mytologisk status. Musikken, de store ambitioner og det anspændte forhold mellem Franz Beckerlee og Kim Larsen, der på én gang var drivkraften i bandet, og det, der ledte til bandets opløsning, er med til at holde myten om Gasolin' i live. Det er tydeligt, at Gasolin' stadig nyder en voldsom popularitet i Danmark, hvilket blev understreget da bandet i 2003 udgav the Black Box - en samling af de oprindelige danske udgivelser (GAS 1 - 7 + Live Sådan). Boxsættet lå 55 uger på pladebranchens top-40 liste [1] over mest solgte albums i Danmark, og solgte tredobbelt platin (over 120.000 eksemplarer) [2].

Deres produktion tæller rock-klassikere som "Det var Inga, Katinka og Smukke Charlie på sin Harley", "Kvinde Min", "Rabalderstræde", "Masser af Succes", "This is My Life" og "Strengelegen".

Musikalsk lænede Gasolin' sig op ad samtidens internationale rocklyd, mens deres tekster var særpræget danske. Teksterne var ofte humoristiske og satiriske, og kunne næsten minde om revyviser – tilsat melodiøs og karakteristisk rockmusik. Lige som revyteksterne, kunne Gasolin's numre være politiske og samfundskritiske, men de blev altid leveret med en særlig lune. Den revyagtige stil kan bl.a. tilskrives, at Gasolin' fik hjælp af Mogens Mogensen til nogle af deres tekster.

Gasolin's danske succes toppede i 1976, hvor de bl.a. fyldte Idrætsparken til en koncert med Bonnie Raitt som opvarmning. Gasolin' kunne nærmest ikke blive større, og rettede derfor blikket mod USA i foråret 1977. Men den amerikanske afdeling af CBS var ikke interesseret i at lancere det danske band i USA, og planerne blev aldrig til noget.

Gennem hele bandets ni-årige historie var Gasolin præget af konflikter bandmedlemmerne imellem. Gennem hele perioden var de fire medlemmer nærmest konstant sammen, og bølgerne gik til tider højt. Det var især forholdet mellem guitaristen Franz Beckerlee og sangeren Kim Larsen, der slog gnister. Konflikten mellem de to var hovedårsagen til Gasolins opløsning, men det var samtidig den, der gav gruppen dens dynamik og særpræg. De to var nærmest modsætninger, og det var kombinationen af de to vidt forskellige personligheder, der gjorde Gasolin' til noget særligt. I et interview om sin dokumentarfilm om Gasolin' udtrykker Anders Østergaard forskellen således: ”Franz kommer fra jazzscenen og går ind i rockmusikken inspireret af de lange syrede guitarsoloer - Kim Larsen vil synge sange ud fra en visetradition. Så vi har altså Jimi Hendrix kontra Osvald Helmuth” [3].

Den 21. august 1978 spillede Gasolin' for sidste gang, da de gav koncert i Folkets Park i Malmø.

 

Drømmen om USA

Den store danske succes førte til, at Gasolin' følte, at deres danske berømmelse havde nået toppen, og at der derfor ikke var basis for at udvikle bandet yderligere inden for Danmarks grænser. Det lykkedes Gasolin' at få en kontrakt med CBS, om at indspille en amerikansk version af GAS 5, hvor "Rabalderstræde"(som dog kom med på albummet i den danske version) var blevet til "What a Melon". Deres 'valbyengelsk' blev pudset af, og pladen indspillet. I foråret 1976 turnerede Gasolin' i USA. Da de vente hjem igen, blev de mødt af en del kritik i de danske medier. De havde ikke slået igennem i USA, og blev samtidig beskyldt for at have solgt ud af deres værdier.

Den amerikanske udgave af GAS 5 blev udgivet i USA i august 1976. I oktober rejste Gasolin' til USA for at promovere pladen, der havde modtaget rosende anmeldelser. Men turen blev en fiasko, der kostede bandet omkring 1,2 millioner kr. I Danmark var Gasolin' dog populære som aldrig før, og de deltog bl.a. i flere tv-shows. Statsminister Anker Jørgensen citerede endda Kim Larsen i sin nytårstale: "Det er en kold tid, vi lever i," sagde statsministeren. Det kendte citat stammer fra Kim Larsen nummeret: "Det er en kold tid". (Kim Larsen, Mathilde, Tom Lundén, Thomas Grue og Henning Pold. Udgivet på Christianiapladen 1976.)

I december 1976 gik Gasolin' i gang med demo-optagelser til et nyt amerikansk album. De samarbejdede bl.a. med amerikaneren Steven Lemberg, der skrev tekster, og de fik skabt kontakt til produceren Felix Pappalardi. I februar 1977 gik de i Sweet Silence- studiet. Mens båndene blev mixet i USA, fortsatte Gasolin' deres turné. Mixet lå klar i maj 1977, men pladeselskabet meldte, at man ikke ville sende pladen ud på det amerikanske marked, da den amerikanske udgave af GAS 5 kun havde solgt i ca. 20.000 eksemplarer. Det lykkedes heller ikke at finde en ny promotor til en ny turné i USA, og det amerikanske eventyr var dermed slut for det danske band.

Skuffelsen over USA-fiaskoen og de interne magtkampe førte til Gasolin's opløsning. Den 21. august 1978 spillede Gasolin' for sidste gang, da de gav koncert i Folkets Park i Malmø. På dette tidspunkt havde deres popularitet i Sverige og Norge nået samme højder som i Danmark. Orkesteret blev dog kortvarigt gendannet i 1982/83, hvor Gasolin' optrådte som hovednavn på rock-forestillingen Gorilla Galla, der turnerede i Danmark.

Imidlertid var bandet stadig præget af sin egenartede mangel på selvhøjtidelighed udadtil. Således kunne Wili Jønsson, da han på opløsningstidspunktet blev interviewet om årsagen til Gasolins opløsning, fortælle, at et bandmedlem havde fået en kolonihave, og at den ville han gerne bruge mere tid på.